7
Jan
bioplast

Hvornår er plast bæredygtigt?

Hvornår er plast bæredygtigt? Udvikling af bioplast og genanvendelse af plastaffald er en vigtig brik i spillet om fremtidens bæredygtighed. Danske virksomheder og universiteter er med i front på forskningen. Til gengæld kniber det med den danske genanvendelse. Vi ser på den seneste udvikling.
Nyheden gik verden rundt, da Lego i sommeren sidste år annoncerede, at koncernen spenderer en milliard og ansætter 100 materialeeksperter i jagten på nye bæredygtige materialer til sine klodser i 2030.

Investering sikrer uden tvivl Lego et forspring i en legetøjsbranche, der er kraftigt reguleret, men koncernen er langtfra den eneste aktør, der har fået øjnene op for at udforske mulighederne for en bæredygtig udvikling og udnyttelse af plast-materialer.

Men hvad er bæredygtigt materiale egentlig? Der findes ikke nogen officiel definition, men Lego medregner faktorer som miljøpåvirkning, menneskerettigheder, fossile ressourcer og klimaforandringer.

På University of Minnesotas afdeling for bæredygtige polymerer (betegnelsen for de molekyler, der udgør plast, red.) har forskere skabt en 5-trinsdefinition og giver samtidig et bud på, hvad der skal på lovgivningsområdet for at skabe en fremtid med bæredygtig plast.

I Danmark er myndighederne opmærksomme på udbredelsen af bioplast og dets potentiale. I 2013 gennemførte Force Technology på vegne af Miljøstyrelsen en rapport, der beskriver forskellige typer af bioplast, dets anvendelse og fremtidige plads på markedet.

Novo Nordisk, der i flere år har figureret i toppen af verdens mest bæredygtige selskaber, er med i front, når det gælder forskning i udvikling af bæredygtige materialer – herunder plast. Sidste år fandt et forskerhold fra Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability ud af, at gærceller kan lære at fremstille et biokemikalie kalder 3-hydroxypropionsyre, som kan bruges til at erstatte oliebaseret akryl, der bruges i et utal af produkter fra bleer til maling og plast.

Også på DTU har man de seneste år opnået en række gennembrud inden for bioplast-forskningen. Blandt andet i 2014, da en forskergruppe på DTU Kemi fandt ud af, at molybdæn-forbindelser kan udnyttes til katalysatorer, som omdanner biomasse til byggesten, der har en række plast-egenskaber. Molybdæn er desuden hamrende billigt.

På Det Tekniske Universitet i Stockholm, KTH, forskes på der på Institut for Polymer Teknologi  ligesom på DTU i udvikling af bæredygtig plast – og ligeledes i genanvendelse. Blandt projekt-titlerne er ‘Biomedical Functional Materials’, der fokuserer på at fremstille polymer-materialer til implantater, der kan resorberes af menneskekroppen. Læs om flere af universitetets projekter her.

På det tyske Nova-Institut i Køln afslutter man i 2016 det fireårige EU-finasierede projekt ‘Splash’, der har til formål at udvikle en industriel platform til udvikling biobaseret, bæredygtig plast. Projektet undersøger blandt andet, om carbonhydrider og polysaccharider produceret af makroalger kan omdannes til forskellige former for polymerer.

En ting er udvikling af bioplast. Noget andet og umiddelbart mere håndgribeligt er genanvendelse af plast i nye produkter, som ikke overraskende betyder en verden til forskel for miljøet.

Derfor sender blandt andet Vestforbrændingen hvert år flere hundrede ton sorteret plastaffald om året til genbrug i Tyskland, selvom det koster penge at eksportere affaldet. I Danmark har kritikken lydt, at lovgivningen gør det svært at udbrede brug af genbrugsplast. Simpelthen fordi reglerne har været for rigide. I 2013 lancerede daværende miljøminister Ida Auken dog en ny ressourcestrategi, der skulle gøre op med det faktum, at Danmark var Europas ringeste land til genanvendelse af plast.

Hvorvidt den nuværende regering holder fast i strategien og de ambitiøse mål for genanvendelse, vil tiden vise.

Post by IDA / 7 Jan 2016 / Maria Behrendt

About Ingeniørforeningen IDA
The Danish Society of Engineers, IDA, is a modern professional association for technical and science professionals. IDA has more than 100,000 members and represents the interests of employees, managers and self-employed within the fields of pay and employment, the labour market, industrial policy, skills, careers and training, the working environment, technology and research. IDA has offices in Copenhagen, Odense, Aarhus and Aalborg. IDA's vision is to help technical knowledge workers set the agenda via competence development, network establishment, and political influence. IDA’s goal is to be an influential, high profile society. Several politically appointed committees ensure that the views and objectives of our society become known and are made visible in areas ranging from education policy, equal opportunity, industrial and labour market policies, work environment and research and technology.

Contact Us

[contact-form-7 id=”320″ title=”Contact Form”]