1
Mar
captDDC

Hvordan kan designeres metoder og maker-bevægelsen teknologier bringes i nye innovative samspil?

I Dansk Design Center afholdte vi i november fire workshops sammen med en række danske og internationale eksperter. Vi bad dem hjælpe os brainstorme over en række temaer inden for Dansk Design Centers nye arbejdsfelt, Fremtidens Fabrikation, som sætter fokus på at styrke Danmark som produktionsland gennem designtænkning. Workshop #4 stillede spørgsmålet: Hvordan kan designeres metoder og maker-bevægelsens teknologier bringes i nye samspil, der fordrer innovation og vækst?

Maker-bevægelsen er en af de nye kulturelle strømninger, de har fået manges øjne op for de muligheder som ny teknologi og open source principper bringer til vores samfund. Selvom maker-kulturen er en kreativ og uafhængig grædsrodskultur, har den introduceret omverden til en demokratisering af produktionsteknologier, som har potentiale for virkelig at udfordre industrien og den produktionsprocesser. På Dansk Design Center inviterede vi makere, designere og teknologi-eksperter til en workshop for at undersøge, hvilke sammenfald og forskelle, vi kan iagttage mellem maker-kulturen og designverden og udforske, hvordan de kan inspirere og udfordre hinanden, så potentialer i maker-kulturen kan bringes bredere i spil i vores samfund, som kan styrke en mere innovativ og vækstskabende brug af de nye fremstillingsteknologier.

DESIGNEREN BØR ALDRIG STÅ ALENE

Til at inspirere diskussion bidrog 2 eksperter med inspirationsoplæg: Kristoffer Kelstrup Sabroe, medstifter af den danske designvirksomhed MOEF, som har arbejdet med udvikling af prototyper med 3D-printere siden 2001 og Tomas Diez, leder af FabLab Barcelona, et af verdens mest ambitiøse FabLabs.

For Sabroe er det ikke relevant at drage skarpe skel mellem hvorvidt hans medarbejdere “designer” eller “maker”. Mange af hans ansatte er designingeniører, og det er dette spændingsfelt mellem fagligheder, der muliggør at MOEF er dygtige til det, de gør, samt differentierer dem fra øvrige konkurrenter: deres designdrevne tilgang er helt indlejret i deres arbejde med fremstillingsteknologier og udvikling af nye unikke produkter. Sabroe understreger at et tværfagligt spænd i hans team og samarbejdspartnere er afgørende for, at de som virksomhed kan udvikle sig og bevæge sig ind på nye markeder. Med andre ord, designeren bør aldrig stå alene.

Diez, der selv har en baggrund inden for design- og byudvikling, er stor fortaler for maker-kulturens potentialer. Han har spillet en afgørende rolle i udviklingen af initiativet Fab City – etableringen af et samlet økosystem af FabLabs placeret i Barcelonas forskellige distrikter- der arbejder sammen som et led i byens strategiske Smart City satsning. Fab City har til formål at styrke både den lokale produktion og den globale udveksling af viden via open-source platforme og globale FabLab netværk. Makerne i Barcelona FabLab arbejder sammen med både private og offentlige aktører omkring udvikling af nye løsninger til byen. Hver på sin måde illustrerede Diez og Sabroe, hvordan teknologi og metode fra maker-bevægelsen systematisk kan bringes i spil til at skabe nye løsninger og forandring.

De to inspirationsindlæg prægede workshoppens diskussion og ideudvikling, der kredsede om hvordan designerens metodiske arbejdsprocesser, som har fokus på at bringe brugeren i spil, arbejde visuelt med prototyping og løbende tests, kan bringes i stærke samspil med maker-kulturen, der forstår at udforske teknologien til dens grænser, undersøge nye teknologiske løsninger og konstant dele og bygge videre på viden i open-source fora.

BØR DESIGNERE MESTRE TEKNOLOGI?

Det blev tydeligt til workshoppen at maker-kultur og designbranche med fordel kan udfordre og stimulere hinanden.

Maker-kulturens adgang til nye teknologier giver alle muligheder for at designe selv, uden en 5-årig designuddannelse. Hvad betyder det for designeren at alle pludselig kan design så længe de har en bærbar og adgang til et FabLab? Maker-kulturen tilbyder også en potentiel udvidelse af designerens arbejdsfelt – bør designere også kunne kode, arbejde med data, programmere og lodde ligesom makeren for at kunne udnytte de nye muligheder som den hastige teknologiske udvikling bringer i spil?

Det blev tydeligt at hackere og makere også med fordel kan udfordres af designbranchen.  Maker-kulturens har et stærkt fokus på teknologi, materiale og maskine, menvad kan makere lære af designeres systematiske metoder, der altid har et stærkt fokus på brugeren, markedsbehov, usability, og gode processer i udviklingen af nye produkter og services?

Dialogen blandt workshop deltagerne affødte en række spændende forslag til nye projekter og initiativer, som netop kunne styrke dette samspil og fordre en mere helhedsorienteret brug af de teknologier, der kan inspirere til nye tiltag og kan stimulere det danske produktionslandskab. Alle forslagene kan ses illustreret på mindmappen nedenfor:

#4 Designer-Maker

WORKSHOP SOM STARTSKUD

Diskussionen om hvordan vi bedst kan hjælpe danske virksomheder, makere og designere på vej til at udforske de nye produktionsfelter er først lige begyndt. Målet med denne workshop og de øvrige i serien er – i samarbejde med vores netværk – at udvikle en flerårig platform, som aktivt skal styrke danske produktionsvirksomheders mulighed for øget vækst, samt skabelse af innovative produkter og mere bæredygtige løsninger. Her på DDC er vi nu igang med at fastlægge konkrete aktiviteter til 2016 samt på længere sigt, og inviterer hermed alle læsere af denne blogpost til at tage kontakt og bidrage til vores arbejde. Dette gøres ved at kontakte futurefab@ddc.dk eller gennem dialog på de sociale medier med brug af hashtagget #FutureFab.

Du kan læse og se mere om de øvrige workshops i venstre kolonne. Læs endvidere mere om baggrunden for Fremtidens Fabrikation her.

Post by DDC / 18 Feb 2016 / Julie Hjort

About Dansk Design Center
At the Danish Design Centre, Julie works with design in relation to technological development, co-creation and open source. With a background in culture and the arts, she is interested in exploring how creative environments, such as maker movements and cultural communities, can inspire industry and the public sector to adopt new ways of working and develop better solutions. Julie views design as a tool and a method that has the potential to connect other disciplines and as a systematic approach to exploring new territories. Prior to her position at the DDC, Julie has been involved in developing the maker movement in Denmark as head of the first Danish maker festival, MADE 2014, founded by Roskilde Festival. She is vice chairman of the board for Maker, a network organisation that aims to support and promote the maker movement in Denmark. Together with her colleague Christian Villum, Julie is in charge of Danish Deign Centre’s strategic focus on Future Fabrication #FutureFab: exploring how to strengthen design’s role in a new production era characterized by advanced manufacturing technology, global open-source currents and easily accessible advanced hardware. In this #FutureFab platform, the Danish Design Centre creates programmes, workshops and events together with the industry, designers, engineers and makers.

Contact Us

[contact-form-7 id=”320″ title=”Contact Form”]