26
Jun
Fremtidens_fabrik2_Tek_Inst_web

Designerens rolle i det nye produktionslandskab

Med den nye avancerede teknologi kan Danmark markere sig som innovativt produktionsland.  Men hvordan kan designerne byde ind, så de nye teknologiske muligheder bringes i spil med menneskers behov og skaber innovative løsninger? Dansk Design Center tager hul på debatten om designerens rolle i Fremtidens Fabrikation.

Danmarks skal være et land for avanceret produktion. Erkendelsen synes at brede sig: Vi kan genvinde de mange tabte produktionsarbejdspladser og styrke produkt- og serviceinnovation, hvis vi formår at udnytte den nye avancerede teknologi. Regeringen afsatte i maj 100 mio. til produktion i Danmark og understregede behovet for at investere i udviklingen af avanceret teknologi, så Danmark kan komme på forkant i, hvad mange har døbt den tredje industrielle revolution.

Fremtidens Fabrik, Teknologisk Institut, design & architecture a.m.

I fremtidens produktion vil robotter sjældent arbejde helt afsondret fra mennesker. Vi vil i stigende grad arbejde tæt sammen, som kolleger. Det giver nye interessante muligheder for at designe avancerede produktionsprocesser, hvor mennesket i samspil med teknologien kan arbejde hurtigere, bedre og mere fleksibelt. Illustration: Teknologisk Institut.

Det danske produktionslandskab er under hastig forandring. Den teknologiske udvikling åbner op for en øget automatisering af industrielle processer og et mere fleksibelt og omstilleligt produktionsapparat, som muliggør bevægelsen fra serieproduktion til ordreproduktion. Vi ser for os en fremtidens fabrik, hvor f.eks. robotteknologi kan afhjælpe de ansatte med at automatisere standardiserede processer, og hvor mennesket i samspil med teknologien kan arbejde hurtigere, bedre og mere fleksibelt.

Dertil oplever vi tilvæksten af avancerede teknologier som f.eks. 3D printere, laserskærere og ny brugervenlig hardware og software. Som iværksætter uden den store erfaring med produktudvikling kan man ret hurtigt få omdannet en ide til en konkret prototype ved hjælp af open-source platforme, der stiller viden og værktøjer til fri afbenyttelse. Og man kan få produceret sin prototype på teknologiske værksteder som fablabs og makerspaces. Dem er der allerede over 15 af i Danmark, og disse lettilgængelige, nye teknologier skaber grundlaget for en spændende demokratisering af produktionsprocessen.

Designeren som facilitator

De nye produktionsvilkår møder stærk begejstring fra flere fronter, fordi man øjner muligheder for udviklingen af effektive og fleksible systemer, en ny kultur for innovativ produktion og for udviklingen af helt nye produkter, der sætter teknologien i spil – f.eks. Internet of Things (IoT) løsninger. Det er i dette brede mulighedsfelt at design kan spille ind som en helt central kompetence til udviklingen af system- og produktløsninger, der får teknologien til at spille sammen med menneskers behov.

Teknologi er ikke en løsning i sig selv. Mange rigtig gode teknologiske løsninger usynliggør reelt teknologien. Så før vi kan skabe innovative produkter, er der brug for at tænke rundt om teknologien, – på serviceoplevelsen,  brugerne og de systemer teknologien indgår i. Det er i denne proces at designeren kan spille ind som en aktør, der formår at navigere og arbejde behovsbaseret i komplekse udviklingsforløb. Designeren har en særlig forudsætning for at inspirere og løfte de tværfaglige produktionsprocesser, når industriens ingeniører, teknikere og mekanikere går sammen for at produktudvikle. Denne faciliterende designrolle synes oplagt at udforske videre for mere systematisk at kunne styrke produktionen.

Designeren som producent

Et er, at industrien efterspørger kompetencer som designeren kan løfte. Noget andet er, at den teknologiske udvikling også tilbyder nye værktøjer, som designeren kan udnytte til at udvikle sig og udvide sit eget designfelt og sin forretningsmodel.

“Designeren kan gå egne veje og udnytte de globale netværksmuligheder” det fremhævede Kristoffer Kelstrup, stifter af designvirksomheden MOEF til DDC og DACs morgenseminar ”Fremtidens Fabrik”. Med nem og billig adgang til prototypeteknologi som 3D printere og laserskærere, har designeren mulighed for at koble prototype- og produktudvikling meget tættere på sin egen praksis. MOEF, der arbejder designbaseret med prototyping og produktudvikling for offentlige og private aktører, har i det seneste år udviklet deres eget produkt “Water Wolf” – et prisvindende undervandskamera til lystfiskere. MOEF har den fordel, at de selv er på forkant med produktudvikling og brug af digitale fabrikationsteknologier. Men virksomheden har ikke før arbejdet 360 grader rundt om en produktion og med Water Wolf har de haft brug for andre kompetencer og ressourcer til salgsarbejde, markedskendskab, produktion og distribution. Dette har de løftet ved at indgå i globale netværk, bl.a. med en kinesisk producent, og gennem partnerskaber med branchespecifikke aktører, som f.eks. Svendsen Sport.

“Den, som først kan identificere eller forudse et brugerbehov og samtidig formår at levere løsningen, vinder markedet”

Kristoffer Kelstrup

Water Wolf-casen kan inspirere designere til at tage teten som produktionsvirksomheder. For med de nye globale vilkår er spillereglerne ændret: “Den, som først kan identificere eller forudse et brugerbehov og samtidig formår at levere løsningen, vinder markedet”, understreger Kristoffer Kelstrup. Og det kan i dag både være den etablerede produktionsvirksomhed eller den lille designaktør.

Fremtidens Fabrikation – et fokus for Dansk Design Center

Meget peger på, at hvis designerne formår at være på forkant i den nye teknologiske udvikling, er der et stort mulighedsfelt, hvor designeren kan kvalificere udviklingen og sikre en helhedsorienteret, innovativ og behovsbaseret tilgang til produktionsprocesser og produktudvikling. Både som facilitator og som produktudvikler.

Her på Dansk Design Center dykker vi ned i de nye udfordringer og muligheder, der melder sig i det nye produktionslandskab. Efter sommeren etablerer vi en ny platform, som vi kalder Fremtidens Fabrikation. Her vil vi arbejde åbent og udviklingsorienteret med at skabe nye møder mellem design- og produktionsaktører, undersøge hvordan vi kan opkvalificere og markedsmodne både erhvervsliv og designere, og inspirere og dele ny viden inden for området i tæt samarbejde med de vigtige danske og internationale aktører, der præger feltet.

Følg med i debatten om Fremtidens Fabrikation her på hjemmesiden og på #fremfab.

Post by DDC / 26 Jun 2015 / Julie Hjort

About Dansk Design Center
At the Danish Design Centre, Julie works with design in relation to technological development, co-creation and open source. With a background in culture and the arts, she is interested in exploring how creative environments, such as maker movements and cultural communities, can inspire industry and the public sector to adopt new ways of working and develop better solutions. Julie views design as a tool and a method that has the potential to connect other disciplines and as a systematic approach to exploring new territories. Prior to her position at the DDC, Julie has been involved in developing the maker movement in Denmark as head of the first Danish maker festival, MADE 2014, founded by Roskilde Festival. She is vice chairman of the board for Maker, a network organisation that aims to support and promote the maker movement in Denmark. Together with her colleague Christian Villum, Julie is in charge of Danish Deign Centre’s strategic focus on Future Fabrication #FutureFab: exploring how to strengthen design’s role in a new production era characterized by advanced manufacturing technology, global open-source currents and easily accessible advanced hardware. In this #FutureFab platform, the Danish Design Centre creates programmes, workshops and events together with the industry, designers, engineers and makers.

Contact Us

[contact-form-7 id=”320″ title=”Contact Form”]