12
Apr
Interface-disappears_web

Design til når brugerinterfacet forsvinder

Hvordan kommer designet til at se ud, og hvilke designmetoder kommer i spil, når maskinerne bliver mere intelligente, kan overtage stadig flere opgaver – og det grafiske brugerinterface er en saga blot?

Jared Ficklin er UX-designer og Chief Creative Technologist hos Argodesign, som han også har været med til at grundlægge. Den let ranglede, sympatiske mand ligner med sit halvlange hår, overskæg og firkantede briller meget godt en klassisk, californisk cyber-entusiast – men det er såmænd ikke fordi Ficklin mangler at forholde sig kritisk til teknologien.

Vi er neddykket i vores elskede computere, pods og pads til et punkt, hvor folk jævnligt går ud foran toget, siger han, og vi er nødt til at finde nye måder at håndtere dette mønster på, og forsøge at opnå en hensigtsmæssig interaktion med computerne.

Hans session denne eftermiddag i en stuvende fuld sal på JW Marriott Hotel midt i downtown Austin handler da også i høj grad om, hvordan man designer interfaces for menneske-computer-interaktion, nu hvor det velkendte grafiske interface snart forsvinder i glemslens tåger:

Meta-jeg’erne klarer kaffeaftalen
Vi er hastigt på vej mod Internet of Things, hvor nettet er overalt i tingene omkring os og forbinder dem og såkaldt Ubiquitous Computing; allestedsnærværende computere, der dels gør det intelligente hjem muligt og alverdens praktik lettere – snart vil mit ”meta-jeg” ude i skyen og på de sociale platforme helt uopfordret snakke med dit ”meta-jeg” og koordinere det bedste tid og sted og menu for en frokostaftale – det stiller helt nye krav til design og designere.

For hvordan designer man interaktionen og brugergrænsefladen, når vi ikke længere sidder med en pod i hånden eller en pad i skødet, men skal bruge systemer der er overalt omkring os?

Vi har ikke brug for virtual reality, siger Ficklin, vi har brug for ”integrated reality – a way to mark up our physical world with our digital selves”.

Med reference til begrebet ”The Singularity” – øjeblikket hvor maskinel intelligens overstiger menneskelig intelligens – peger han på ”The Other Singularity”; når maskinel intelligens ikke bare bliver større i omfang, men også billig at producere og integrere.

Maskiner med social intelligens
Vi vil komme til at omgås computere og robotter med en vis grad af social intelligens – som kan gennemskue, hvornår vi henvender os til dem og udføre fornuftige, komplekse handlingssæt ud fra ret simple, sociale kommandoer: Jeg skal ikke behøve sige ”Sluk den lampe, og dén lampe, og dén lampe” – jeg skal bare sige ”Nå, farvel” til huscomputeren og så konkluderer den selv, at det giver mening at slukke lamperne, sænke temperaturen, og låse døren efter mig.

Ifølge Ficklin vil det grafiske interface forsvinde og blive erstattet dels af øjenkontakt og tale, dels af lys og projektion – noget han påpeger rummer omfattende ”design considerations”.

Etisk design som værn mod dårlig robot-rådgivning
Masser af gode ting vil komme ud af denne Other Singularity, der billiggør og på sin vis i endnu højere grad demokratiserer teknologien – helt nye oplevelsesformer; bøger skrevet i lys; maker-bevægelsen vil blomstre og rumme usete muligheder.

Men som han understreger – i dette scenarie vil ansvarlighed, integreret i selve designet, være uhyre afgørende. Ficklin ser ikke Hollywoods Terminator-dræbermaskiner som et realistisk katastrofescenario ved intelligente maskiner.
Han er snarere bekymret ved en mulig kombination af computere med social intelligens, som vi bliver vant til at få hjælp fra til stadig flere relativt banale beslutninger (”hvordan kommer jeg lettest dérhen; hvor er der sund take-away hér i nærheden; hvilken e-shop har den bedste Malbec billigst”), men designet uden den fornødne ansvarlighed – og måske invaderet af lidt for meget markedsføring. Som han siger: Hvis man én gang lærer en kunstig intelligens, at det er OK at lyve en lille smule, så vil den gøre det hele tiden, udvikle sin egen udgave af moral – og markedsføre os til døde – groft sagt slå os ihjel med rigtig dårlig vejledning i store og små livsstilsbeslutninger.

Post by DDC/21 Mar 2016

About Dansk Design Center
At the Danish Design Centre, Julie works with design in relation to technological development, co-creation and open source. With a background in culture and the arts, she is interested in exploring how creative environments, such as maker movements and cultural communities, can inspire industry and the public sector to adopt new ways of working and develop better solutions. Julie views design as a tool and a method that has the potential to connect other disciplines and as a systematic approach to exploring new territories. Prior to her position at the DDC, Julie has been involved in developing the maker movement in Denmark as head of the first Danish maker festival, MADE 2014, founded by Roskilde Festival. She is vice chairman of the board for Maker, a network organisation that aims to support and promote the maker movement in Denmark. Together with her colleague Christian Villum, Julie is in charge of Danish Deign Centre’s strategic focus on Future Fabrication #FutureFab: exploring how to strengthen design’s role in a new production era characterized by advanced manufacturing technology, global open-source currents and easily accessible advanced hardware. In this #FutureFab platform, the Danish Design Centre creates programmes, workshops and events together with the industry, designers, engineers and makers.

Contact Us

[contact-form-7 id=”320″ title=”Contact Form”]